Dansk Jagthunde Derby 2018

Author picture

PROGRAM

Dansk Jagthunde Derby afholdes fredag den 16. og lørdag den 17. marts på Sjælland.


Standkvarter: Danhostel Faxe, Østervej 4, 4640 Faxe Tlf. 56 71 41 81.


Prøveledere: Poul Vestervang Ambirk og Asger Stein….
Følgende dommere er inviteret til indledende heat: Flemming Fille Sørensen, Poul Erik Dahl, Lars Nielsen, Niels Erik Krüger, Thomas Klit og Poul Valdemar Nielsen. 
2. heat og matchning dømmes af Flemming Fille Sørensen (Ordf.), Poul Erik Dahl og Lars Nielsen.

Derbyprogrammet er som følger:

Fredag den 16. marts:
 Mødested og tid: Standkvarteret kl. 8.00. Opråb og sammensætning af de enkelte hold til indledende heat.
 Morgenkaffe serveres fra kl. 7.00
 Frokost i terrænet.

Lørdag den 17. marts:
 Mødested og tid: Standkvarteret kl. 8.00
 Morgenkaffe serveres fra kl. 7.00 
Frokost i terrænet.

Der henstilles til, at alle møder præcist til opråb. Ikke fremmødte hunde kan ikke deltage ved senere fremmøde.
 For at hunden er startberettiget, skal 2. og sidste rate være indbetalt til derbyudvalgets sekretariat senest mandag den 26. februar. Tilmelding og betaling af 2. og sidste rate foretages elektronisk ved at gå ind under ”tilmelding”. 
Derbyudvalget anmoder om, at evt. afbud til årets Derby meddeles sekretæren hurtigst muligt, da undladelse af dette kan have indvirkning på sammensætning af holdenes størrelse.

Derbymiddag fredag kl. 19.00.
 Buffet samt te og kaffe.
 Pris pr. person kr. 275.- Madpakker a kr. 75.-. Derbymiddag og madpakker skal bestilles på tilmeldingsblanketten eller hos sekretæren.
Bestilling af fortæring er bindende.

Bestilling af værelser foretages ved direkte henvendelse til Danhostel Faxe. Tlf. 56 71 41 81.

For Derbyudvalget: Asger Stein, Ved Gadekæret 21, Hørup, 3550 Slangerup. Tlf. 40 33 10 37.

Dansk Jagthunde Derby er sponsoreret af Prof. Dog